Af Anne-Sofie Thiel og Martin Wiese Lyngholm, redaktør og medredaktør på Notifikation
Når vi scroller rundt på de sociale medier, kommer vi med ind i mange kendtes privatliv. Kendte sportsstjerner, influencers og musikere er ikke blege for at dele ud af deres private og intime øjeblikke. Det betyder, at vi kommer med bag den røde løber. Der, hvor store og små problemer i hverdagslivet bliver delt. Umiddelbart kunne det se og lyde meget tilfældigt, at kendte personligheder deler ud af privatlivet, men det er ikke altid sandheden. Ifølge Nancy Bayms teori om Relational Labour, forsøger kendte at opbygge en relation til deres fans, for herved at få et økonomisk udbytte ud af det. Forskeren bruger her musikere som eksempel. Musikere er nødt til at fortælle om deres private liv på de sociale medier for at få deres fans til at købe deres musik.
Vi har erfaret her på redaktionen, at der de seneste par år er kommet flere og flere kendte personligheder, som deler ud af deres liv på de sociale medier. Med Nancy Bayms teori i tankerne, er der formentlig en særlig årsag til denne stigning: offentlige og kendte personer er nødt til at give noget af sig selv, før deres fans vil give noget tilbage. Men alligevel kan vi ikke lade vær med stille spørgsmålet: hvor går grænsen for, hvad man skal dele på de sociale medier? Hvis flere og flere bliver indviet i ens personlige tanker og følelser, hvordan vil fremtidsscenariet så komme til at se ud? Kommer vi til at vide stort set alt om en kendt person? Og måske et endnu vigtigere spørgsmål: Går der noget af det mystiske og specielle af, hvis vi ved for meget om en person?
På redaktionen er vi derfor skeptiske omkring denne tendens og har et kritisk øje for måden, kendte mennesker deler deres liv på. Vi ser især kritisk på det økonomiske aspekt, som ifølge Nancy Baym ofte ligger til grund for den relation, kendte forsøger at opbygge til deres fans. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på, hvorvidt det er en påtaget virkelighed, vi ser?
God leder med et relevant emne. I en leder må I gerne bekende kulør allerede i rubrikken. Overvej at skrive “Dæmp nu lyset fra de sociale medier”. Det ligger i lederens natur, at I må formulere holdninger og ikke nødvenvendigvis bakket op af data. I kunne med fordel linke til en eller flere af de kendisser, I refererer til. Vær varsom med for mange spørgsmålstegn i jeres formidling. Forsidehenvisningen indeholder fire spørgsmål + rubrikkens ? Desuden er der fem spørgsmålstegn i selve brødteksten. Prøv at vænne jer til at formulere (i hvert fald foreløbige) svar i stedet.