Af Kristian Dolberg
Debatten om Muhammed-tegningerne er igen blevet aktuel. Imens politikere og journalister debatterer løs, har muslimernes perspektiv ikke fået spalteplads. Notifikation har mødt en muslim fra Randers for at høre om, hvordan han oplever debatten.
Mohammad Nour Shek Alashre samler et glas op og holder det op mod væggen. Han har svært ved at beskrive sine følelser i ord, så han forsøger med et billede i stedet.
”Forestil dig at dette her er profeten Muhammed.”
Han samler en kaffekop op med den anden hånd og laver en bevægelse som om han slår koppen ind mod glasset, som om han vil slå det i stykker.
”Det er sådan det føles, når de viser billeder, hvor han ligner en terrorist.”
Mohammed Nour Shek Alashre flygtede sammen med sin familie fra den syriske krigs kaos til Danmark for seks år siden. I dag er han 54 år gammel, bor i Randers og har fem børn, som er mellem 12 og 28 år gamle.
DE FORBUDTE TEGNINGER
Efter det brutale terror-mord på den franske skolelærer Samuel Paty er debatten om Muhammed-tegningerne igen blusset op.
Drabet antændte en debat, der begyndte, da Jyllandsposten i 2005 bragte tegninger af profeten Muhammed til stor forargelse i den muslimske verden, og som nu igen er blevet aktuel. For hvor langt man skal gå for at forsvare ytringsfriheden?
Nye Borgerlige har gået længere end de fleste. De har appelleret til de danske dagblade om igen at trykke Muhammed-tegninger i ytringsfrihedens navn. Weekendavisen og Berlingske er villige til det, imens Politiken og Jyllandsposten er mere afventende. Imidlertid er deres ambitioner blevet knust af, at Charlie Hebdo ikke vil give dem de nødvendige rettigheder til at publicere de tegninger, de har lavet.
Imens politikere og dagblad har debatteret, er der ikke mange, der har spurgt danske muslimer om deres perspektiv på det. For hvordan oplever de egentlig debatten og udsigterne til, at tegningerne måske igen vil blive trykt i de danske medier?
Læs også: Aviser forholder sig afventende til Pernille Vermunds varslede annoncer med Muhammed-tegningerhttps
ET SYMBOL FOR OS
Muhammedtegningerne er et ømt emne for Mohammed Nour Shek Alashre. Som muslim betyder profeten Muhammed mere for ham, end de fleste danskere kan forstå, fortæller han.
”Det svarer til, hvis man tog det danske flag og trampede på det. Hvordan ville føles?” spørger han retorisk, imens han gestikulerer livligt med hænderne.
”Danmark har et flag, Frankrig har et flag og EU har et flag. Men Islam har profeten Muhammed. Han er et symbol på Islam. Problemet er, at hvis man viser ham som terrorist, så tror folk, at alle muslimer er terrorister.” forklarer han og referer til de oprindelige tegninger, der blev bragt i Jyllands-Posten.
”Daesh [øgenavn for Islamisk Stat, red.] er ikke Islam. Iran er ikke Islam. Det vil langt de fleste muslimer sige,”
Mohammed Nour Shek Alashre
BØRNENE TÆNKER IKKE SELV
Den aktuelle debat har også bredt sig til andre områder, og senest har så forskellige offentlige personer som Søren Espersen, DF, og Geeti Amiri, debattør, argumenteret for, at Muhammed-tegningerne bør komme på skoleskemaet. Alle børn, der går i dansk skole, skal med andre ord få vist billederne.
Men hvis det bliver sådan, har Mohammed Nour Shek Alashre et meget klart svar til spørgsmålet, om hans børn ville komme i skole den dag.
”Nej. De skal ikke i skole. Det kommer ikke til at ske” fastslår han.
”Børn tænker ikke selv over de her ting. De har brug for nogen til at snakke med dem om.” fortsætter han og fortæller, at de tager snakken om debatten derhjemme.
Portrætfoto af Mohammed Nour Shek Alashre
YTRINGSFRIHED OG FORSTÅELSE
”Hvorfor?,” er det første ord, der kommer ud af Mohammads mund, når man spørger ham om, hvordan han oplever debatten. Han slår afmægtigt ud med hænderne, når han siger det.
For dem, der vil trykke tegningerne, er svaret tydeligt. Det er for at kæmpe for ytringsfriheden. Men Mohammed kan ikke forstå hvorfor, det er det, ytringsfriheden skal bruges til.
”Hvorfor bruge ytringsfriheden til det her og ikke til noget godt? Man kunne bruge den til at lave fri handel, eller til at prøve at forstå hinanden?”
Han virker ikke til at købe præmissen om, at man skal kæmpe for absolut ytringsfrihed for enhver pris. Som praktiserende muslim bosat i Randers er Islam det mest grundlæggende og rodfæstede i hans liv overhovedet, og i løbet af interviewet bliver det klart, at han ikke er klar til at tage det op til overvejelse.
”Det gode ved danskerne er, at de er meget nysgerrige, og gerne vil undersøge alt. Men nogengange snakker de en hel masse om ting, de ikke ved noget om.”
ISLAM ER FRED
Og hvad er det så, danskerne ikke forstår om Islam?
”Islam er fred” fortæller Mohammed og fortsætter ved at fortælle en historie fra Quranen, hvor profeten Muhammed siger, at selv hvis nogen nedrev kabaen, muslimernes helligste moske, 100 gange, ville det stadig være værre at slå et menneske ihjel. ”Det er det, Islam betyder.”
For Mohammed er hans syn på Islam uafviseligt. Ifølge ham findes der kun en version af sandheden om Islam.
”Daesh [øgenavn for Islamisk Stat, red.] er ikke Islam. Iran er ikke Islam. Det vil langt de fleste muslimer sige,” fortæller han og fordømmer samtidig terroraktionerne i Frankrig.
Mohammed anerkender slet ikke, at dem, der har udført angrebene, er muslimer. Dem, der i debatten argumenterer for, at man skal bringe tegningerne vil gøre det for at trodse terroristerne. Men de glemmer måske, at det også går ud over en helt almindelig muslim fra Randers.