Youtuber føler stort ansvar overfor de børn og unge, der ser hendes indhold

Tine Maria har lavet indhold til YouTube i 8 år, og selvom hun målretter sit indhold til teenagere, er hun stadig meget opmærksom på, at det ikke skal have en skadelig effekt, hvis et yngre barn skulle se hendes video.

Af: Nanna Torp

YouTube gør det muligt at publicere hverdagslivs-videoer, og det er nemlig, hvad den unge jyske YouTuber Tine Marie Nielsen på 21 gør. Hun laver videoer med titler som ”Sådan kommer du over at blive droppet *sketch*” eller ”Spiser KUN mad for Tik Tok en hel dag”. 

YouTube har generelt en ung brugerskare, hvor især 18-35-årige ser deres videoer. Tine Maria fortæller, at hun laver sit indhold, så det passer til målgruppen på over 13 år. Selvom børn over 13 år frit kan skabe en bruger på platformen, overvejer Tine Marie i høj grad, hvilket indhold hun publicerer på sin kanal. 

”Jeg går op i, at selv hvis en 8-årig faldt over min video, at der ikke vil være noget, som kan have en skidt indflydelse på dem. Indholdet egner sig ikke til børn, men der bør ikke være nogen større psykologisk effekt, hvis et barn så det alligevel.”

Tine Maria mener, at det er hendes opgave som YouTuber at opfordre til god opførsel, underholde og interagere med hendes følgere. Hun er bevidst om, at det også er børn, der følger med, men hun mener at ansvaret ligger mere hos forældrene end hos hende som videoskaber. 

”Her forventer jeg, at forældrene har lært deres børn, hvordan man begiver sig rundt på nettet, og hvilke konsekvenser der kan være ved medier såsom Instagram.” 

Livet på nettet

Specielt det unge publikum, 2-11-årige, vokser i antal på nettet. Det er der flere grunde til, men især den let tilgængelige teknologi og platformens konstruktion byder op til nem deltagelse og interaktion. Specielt unge piger benytter sig af sociale medier til at udtrykke selv-præsentation, forklarer professor i Medier og kommunikation Sarah Banet i en artikel om pigers video-produktion. Det er denne mediekultur, Tine Maria skriver eller filmer sig selv ind i. 

Almindelige mennesker kan derfor fremstille sig selv på platformen som kendte. Tine Maria laver både en performance i hendes videoer, men er samtidig en virkelig person. YouTuberen bliver derfor en præsentation af hende selv, og det er dét, følgerne kan lide. 

”Jeg ved, at mange ser med og har et særligt forhold til mig, som jeg umuligt kan forstå, fordi jeg ikke har det samme tilhørsforhold til dem. Men ud fra denne information, kan man herfra begynde at overveje, hvor grænsen går fra, at noget er sjovt, til at noget kan såre nogen.”

Tine Marie er klar over, at det hun lægger potentielt kan såre modtageren. Det er derfor også vigtigt for hende, at hun laver ting, hendes følgere kan lære af og føle sig inkluderede i. 

”Det er meningen, at min kanal skal være inkluderende og et sikkert sted at opholde sig, hvor man føler, at man kan hygge sig, lære ting og sager og selv tage stilling til forskellige problematikker.”

YouTuberen føler et stort ansvar for, at hendes mange følgere ikke bliver eksponeret for noget, de ikke burde. Hvad der i starten var en webcam-video fra en 13-årigs liv, er nu en hel kanal om Tine Marie. 

”Jeg forsøger at omtale emner som alkohol, fester, sex og generelt ungdom i en manér som forhåbentlig kan være med til at give et sundt indblik ind i, hvad de unge mennesker kan se frem til i deres tidligere voksenår.” 

Hun gør meget ud af ikke at skabe forvrængede billeder af, hvordan hendes liv er. Det er ikke alt for poleret, og hun dummer sig gøre foran skærmen. 

”Jeg håber, at det kan være med til at give et sundt forhold til tingene, fordi mange i teenageårene hæver forventningerne og kan føle, at der er ekstreme krav at leve op til – både i form af udseende, men også med henblik på succes og præstation.”